december 27, 2011

Høreapparater blandt de bedste opfindelser

Share

Et panel af amerikanske teknologieksperter placerer det modernehøreapparat som en af de sidste 25 års vigtigste opfindelser.

Listen over de 25 vigtigste opfindelser de sidste 25 år blev opgjort i forbindelse med tv-stationen CNNs 25 års jubilæum. Øverst på listen står Internettet, efterfulgt af mobiltelefonen og hjemmecomputeren.

Moderne høreapparater er nummer 24 på listen over banebrydende ny teknologi, hvilket er ret imponerende, når man tager i betragtning, hvor mange andre højteknologiske opfindelser der er gjort siden 1980.

Eksperterne understreger at høreapparaterne fortjener deres plads på den eksklusive liste, fordi de har været med til at forbedre livskvaliteten for så mange mennesker, der før havde store kommunikationsproblemer.

Globalt set anslås det, at mellem 10 og 12 procent af verdens befolkning har brug for et høreapparat. Men kun hver fjerde person med høreproblemer bruger høreapparat.

Kilde: www.hear-it.org