Hjælpen er Kent

Share

Hjælpen er Kent
Fra januar 2008 er Kent Yder ikke længere specialkonsulent i København.
Specialkonsulentfunktionen i Region Hovedstaden er nedlagt.
Læs mere om specialkonsulenterne og se en opdateret oversigther.

Kent Yder er specialkonsulent for personer med nedsat hørelse i Københavns Amt. Han har selv haft høreproblemer hele livet, så han ved, hvor skoen trykker - og han er klar til at hjælpe.
"Først og fremmest skal jeg have folk ind til samtale, så jeg kan give dem råd og vejledning til at løse de problemer de har," siger han. "Jeg skal ikke tage en masse beslutninger på borgernes vegne; det skal de selv gøre. Jeg ridser konsekvenserne op af de beslutninger, de tager, og fortæller dem om hvilke paragraffer der findes. Det kan være revalidering, fleksjob eller ansøgning om hjælpemidler."

Af Jakob Brodersen

"Jeg tror det var tilfældigheder der gjorde, at jeg blev specialkonsulent," siger 36-årige nordjyde Kent Yder, der for et halvt år siden forlod en stilling som viceskoleinspektør for i stedet at hjælpe og rådgive voksne med høreproblemer i Københavns Amt.
Han lægger ikke skjul på, at han udover at finde rundt i paragrafferne på borgernes vegne, også bruger mange kræfter på at hjælpe den enkelte med at acceptere sit handicap.
"Hvis man ikke har accepteret sine begrænsninger, gør man ofte tingene vanskeligere for sig selv," siger han og kigger et øjeblik frem for sig.
"Hvis man sidder i en situation, hvor man ikke vil erkende sit eget handicap, bringer man sig også let i nogle situationer med sine hørende kollegaer, hvis man skal gå og skjule det. Jeg siger ikke, at man skal gå og sige 'jeg er hørehæmmet, jeg er hørehæmmet, kan I så se at tage hensyn til mig!' Men jeg tror, at hvis man bliver klar over, hvad det vil sige at være hørehæmmet, kan man også lægge en strategi for, hvordan man går ud og ind af fællesskabet i kommunikationen. Hvis man bliver klar over, at man har nogle kommunikationsvanskeligheder, der koster noget energi; så kan det være, man kan prioritere den energi. Hvis man bare kører på, vælter man på et eller andet tidspunkt - hvis man tror, man bare kan opføre sig ligesom hørende, så koster det i det lange løb," siger han. "Men hvis man erkender at man har et handicap, er man på den rigtige vej. Og hvis man har brug for sparring i den proces, er det en god ide at kontakte specialkonsulenten."

Hjælp i sidste øjeblik

Mange af de borgere, Kent Yder hjælper, er først kommet til amtet for at få hjælp efter selv at have brugt mange kræfter på at løse problemerne.
"Sagerne, hvis man må kalde dem det, er jo forskellige. Men typisk er det sådan, at man virkelig prøver at kæmpe, og først når man kommer så langt ud at man erkender at man har brug for hjælp, så er det næsten for sent. Så har man fået en masse frustrationer og brugt en masse energi på forskellige overvejelser. Så har man måske ikke energi til at bevare overblikket og se, hvilke muligheder man har."
Kent Yder mener, at grunden til at der ofte kan gå så lang tid inden et høreproblem er erkendt og accepteret er, at det kan være endog meget svært at forholde sig til, at hørelsen ikke fungerer som den skal.
"Hørehandicap er jo et mystisk handicap. Nogle gange klarer man sig på lige fod med de hørende. Andre gange har man en funktionsnedsættelse, og så falder man ud. Når man så er med igen, fortrænger man ofte alle de negative situationer. Men de ligger jo lagret op et eller andet sted. Hvis ikke man får lagt en ordentlig strategi, bliver der mange oplevelser, man skal fortrænge."

Borgerne skal selv vælge

En af de borgere, Kent Yder hjælper for øjeblikket, er en lærer, der underviser indvandrere. Han har aldrig fortalt til nogen, at han havde problemer med at høre, men efterhånden blev det så anstrengende, at han bad om at gå ned i tid for at få færre undervisningstimer. Uheldigvis endte det med, at hans chef skar timer væk fra andet end undervisning, så han stadig havde lige mange udmattende undervisningstimer, men til en fjerdedel mindre i løn end før.
"Der er vi i gang med at snakke frem og tilbage, om det skal være fleksjob eller noget helt andet. Om han skal tage konsekvensen og droppe undervisningen helt. Men omvendt er han også glad for at undervise, så han er i gang med en masse overvejelser og se på fordele og ulemper i forhold til fleksjob - om han skal søge kommunen først, eller om han skal kontakte sin leder og sige, at han overvejer fleksjob, hvor der skal tages de og de hensyn til ham, hvor han skal ned i tid og arbejdspladsen skal have en kompensation. Om han skal gøre det ene eller det andet først. Der har jeg ikke nogen løsning, men han må selv vurdere, hvad der er bedst."

Hjælpsomme arbejdsgivere

Når Kent Yder hjælper borgerne ved at tage kontakt til arbejdsgivere, er de som regel indstillet på at hjælpe den medarbejder, der har behov for det. Hvis ikke, er det fordi de ikke ved, hvilke regler og muligheder der findes omkring det rummelige arbejdsmarked, mener han.
"Når de finder ud af mulighederne og at det ikke er så farligt alligevel, er de som regel positive og endda særdeles positive i forhold til tekniske hjælpemidler, hvis de kan se at det hjælper. For eksempel med telefoni og ved deltagelse i møder. Det er jo skønnere for en arbejdsgiver at have en deltagende medarbejder, end en, der signalerer at han ikke kan høre. Og hvis en mikrolink kan give dem det..." smiler han.
"Men arbejdsgivere er jo også forskellige, og det kommer jo an på, hvordan deres menneskesyn er. Det smitter af på hele arbejdspladsen. Men når jeg har været med ude, bliver der ofte skabt en debat bagefter, og den debat kan måske også føre til større forståelse for det at være hørehæmmet."

Hjælper kommunerne

Arbejdet som specialkonsulent består ikke kun i at tale med borgere og rådgive dem om muligheder for videreuddannelse, fleksjob og hjælpemidler. Kent Yder og hans kollegaer skal også rådgive kommuner, der til tider kan have svært ved at forstå hvad det vil sige at have høreproblemer. Specialkonsulenterne skal formidle deres viden til kommunerne, så de kan træffe de beslutninger, der, ud fra lovens rammer, gerne skulle være de bedste for borgerne.

"Når der skal skrives ansøgninger, skal jeg fungere som sparringspartner for kommunerne," siger Kent Yder. "Jeg kan ikke være sparringspartner om alle de personlige dele, men om det, ikke at kunne høre. For dét ved sagsbehandlerne ikke noget om. De tror, at bare man putter et høreapparat i øret, så får man hørelsen tilbage. Der er det meget vigtigt at sige, at når man f.eks. søger fleksjob, så er det ikke på grund af at man hører dårligt - det er på grund af alt det, der følger med."