Hensyn til høreproblemer skal fastholde ansatte

Share

Krisen kradser, og store dele af den vestlige verdens arbejdsmarkeder er præget af arbejdsløshed og nedskæringer. Men virksomhederne er nødt til at forberede sig på alvorlig mangel på arbejdskraft i en ikke alt for fjern fremtid. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Kiplinger Business Forecast.

Magasinet kommer med en række forslag til, hvilke forholdsregler virksomhederne bør tage for at fastholde arbejdskraften. Et af de væsentligste punkter er personer med høreproblemer, som Kiplinger foreslår der bør tages ekstra hensyn til gennem særlige 'awarenes'-programmer og tekniske hensyn som volumenkontrol på telefonerne.

Årsagen ligger lige for; de 78 millioner amerikanere i den såkaldte baby-boom generation (født mellem 1946 og 1964) begynder at gå på pension i løbet af fem år. I 2015 vil pensionsbølgen være på sit højeste, hvilket vil efterlade millioner af job til yngre, og mindre, generationer. (Generation X, der kommer efter baby-boom generationen er i USA kun 45 millioner mennesker.)

Derfor vil det være nødvendigt at forsøge at fastholde en del af babyboomerne på arbejdsmarkedet i længere tid. Da arbejdere på mellem 45 og 64 år fem gange så ofte som deres yngre kollegaer har problemer med hørelsen, er det nødvendigt at tage hensyn og være forberedt.

I USA er det primært medicinalindustri, sundhedsvæsen, luftfart, og sværindustri, der bliver ramt af faldet i arbejdsstyrken.

Kilde: www.hear-it.org