Gode råd om støj i daginstitutioner

Share

For at komme problemerne i forkøbet, kan man træffe en række forholdsregler for at mindske støjen i vuggestuer og børnehaver:

  • Gør rummene mindre. Det kan gøres med skillevægge eller reolsektioner. Børn er mere rolige, når de får lov til at lege uforstyrrede i mindre rum.
  • Udpeg bestemte rum til rolige aktiviteter som fx læsning og tegning.
  • Hårde materialer giver mere støj end bløde. Sæt filt under stolebenene og udskift en hård gulvbelægning som klinker eller linoleum med kork eller gulvtæpper, som er mere støjabsorberende. Duge, gardiner, opslagstavler og bløde møbler hjælper også til at dæmpe støjen. Det samme gælder porøs loftsbeklædning.
  • Dørlukkere kan mindske støj fra døre, der bliver smækket i.
  • Et vindfang, hvor børnene kan tage overtøj og sko af, holder også støjen nede.
  • Afdæmpede farver på væggene og blødt lys kan skabe en mere afdæmpet atmosfære, hvor børn for det meste vil være mindre støjende.
  • Branchearbejdsmiljørådet har lavet en pjece om støj i daginstitutioner. Besøg den her