december 29, 2011

Gammelt høreapparat tiltrak hvepse

Share

Den engelske pensionist Ron Packer fik sig en slem overraskelse, da han forleden var ved at luge i sin have. Da han kom til at røre ved et hvepsebo, blev han overfaldet af en hel sværm af hvepse, der stak ham på hænderne.

Den uheldige pensionist fortrak skyndsomst til en fjern afkrog af sin grund, hvor han troede sig i sikkerhed. Det varede dog ikke længe, før sværmen målrettet søgte mod den 82-årige mand - og i særdeleshed mod hans 30 år gamle høreapparater.

En ekspert i høreapparater og en biavler bekræfter i følge nyhedsbureauet DPA, at hvepsene formentlig er blevet ophidsede over en hyletone fra pensionistens høreapparat.

"Jeg fik nogle grimme stik, og bagefter havde jeg blomkålsører som en anden bokser," siger Ron Packer.

Kilde: Politiken