Forkalket balancenerve

Share

24/05/2004:

Til Hoerelse.info

I februar fik jeg ret store balanceproblemer. Ørelægen stillede diagnosen: forkalket balancenerve.
Da svimmelheden eller balanceproblemerne tog til, blev jeg undersøgt hos neurologerne, der efter MR-skanning og EEG-prøve kunne konstatere, at alt var i orden på det område.
Da jeg på Internettet ikke har kunnet finde noget om forkalket balancenerve, vil jeg være taknemmelig, om jeg ad denne vej kan få noget at vide. Kan man vide, om det er i begge sider? Er der udsigt til forværring? Er der mulighed for forbedring? Kan der intet gøres ud over at foretage nogle øvelser,som ørelægen gav mig?
Jeg er meget generet af ubalancen og bruger stok hele tiden.
Jeg har tinnitus og nedsat hørelse på højre øre (bruger høreapparat).
Jeg får Seretide (50+500 mikrogram 2 sug 2 gange daglig) og Spiriva (18 mikrogram 1 sug daglig) mod astma.

Venlig hilsen!
69-årig mand

Kære 69-årige.

Mange tak for dit spørgsmål til hoerelse.info.
Vores lægefaglige ekspert har aldrig før hørt udtrykket "forkalket balancenerve". Derimod bruges udtrykket "virus på balancenerven" ofte som forklaring på svimmelhedsanfald.
Du kan læse mere om 'virus på balancenerven'her.
Ofte forveksles virus på balancenerven med 'godartet positionssvimmelhed', som du kan læse mere omher.

Vi håber du kan bruge dette svar til noget. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info