Forældre bekymrede for børns hørelse

Amerikansk undersøgelse viser, at høretab hos børnene er forældrenes største bekymring.
Frygten for at ens barn har et høretab topper listen over forældrenes bekymringer. Det viser en undersøgelse foretaget af det amerikanske institut for otolaryngologi (øre-næse-halslæger).
Flere end 90 procent af forældrene i undersøgelsen var bekymrede for, om deres barn ville udvikle et høretab – og 80 procent var nervøse for, at ders børn ville få høreproblemer på grund af høj musik i hovedtelefoner.
Andre bekymringer som astma, fødevareallergier og udsættelse for passiv rygning er at finde et stykke længere nede på listen.
Forskerne bag undersøgelsen peger på høj musik som den væsemtligste årsag til støjskader hos børn og unge. De anbefaler, at forældre opmuntrer deres børn til at holde pauser fra mp3-afspilleren en gang i mellem og generelt at skrue ned for lydstyrken.
Kilde: www.hear-it.org
- Dansk institut starter kampagne mod mp3-skader (13/09/2010)
- Stigning i antallet af høreskader blandt amerikanske teenagere (20/08/2010)
- Skotter bekymrede for ”mp3-epidemi” blandt unge (08/06/2010)
- Mp3-høretab blandt skolebørn (07/03/2008)
- Avis: Forældre bør skrue ned (26/10/2005)
- Mp3-afspillere kan give høreskader (17/05/2005)