Døren er altid åben

Share

Døren er altid åben

Den røde tråd gennem Ingelise Isaks arbejde er at hjælpe folk til at tage hånd om deres eget liv. Hun er uddannet tolk, og har bl.a. arbejdet for LBH, KC i Århus og Castberggård. I 2004 startede hun Margrethehuset i Randers, hvor hun med støtte fra Socialministeriet tilbyder råd, vejledning og kurser til personer med høreproblemer.

Denne artikel er skrevet i december 2005. Margrethehuset lukkede i efteråret 2006 -red.

Af Jakob Brodersen

Det første værelse man kommer ind i, når man går ind ad døren til Margrethehuset, ligner en dagligstue. Der er en sofa, et bord og nogle bløde stole, og på væggene og i et stort glasskab står forskellige små kunstværker, sammensat af alverdens materialer. Og det er meget bevidst.
”Jeg vil gerne have at det er et sted, hvor det er hyggeligt at komme ind,” smiler Ingelise Isak. ”Og det synes folk. Det er nok noget anderledes end på høreinstituttet. Jeg synes at det har en positiv virkning, at man kommer ind og så står der de der mærkværdige, kreative ting i forstuen. Det er med til at få fokus væk fra dårligdommene, så det er nuet det drejer sig om. Så sker der et eller andet med mennesker. Snakken går om de mærkelige ting, der står i rummet. Og derfra kan man så komme videre til at tale om de problemstillinger, folk kommer med.”

Guider folk videre

Man kan altid komme ind og få råd og vejledning om hørelse og høreproblemer i Margrethehuset. Døren står i princippet altid åben (dog ikke om natten...), og alle med høreproblemer – og deres pårørende – kan altid komme forbi.
”Man skal ikke bestille tid og så vente 6-8 uger på at der er plads. Når det er nu, så er det nu. Alt for mange går alt for længe og ved godt, at der er noget, der skal tages hånd om, men skal måske lige igennem nogle faser først. Og så lige pludselig, så er det nu – og så står døren åben,” siger Ingelise Isak
Når folk kommer ind, lytter hun til de problemer folk har. Ofte er det kommunikationsproblemer, problemer med at acceptere sig selv i rollen som hørehæmmet – eller måske problemer, der vedrører hørelsen og arbejdet. Løsningen kan være, at Ingelise Isak guider folk videre i systemet; til ørelæge, høreinstitut eller andet – eller at man kan komme med på et af de kurser, Margrethehuset selv afholder.
”Ofte handler det om at fortælle folk om, hvilke støttemuligheder, der findes i offentligt regi. Tolkning, personlig assistance, tekniske hjælpemidler og forskellige kurser,” siger hun. ”Bare at give dem den vejledning, så de er bevidste om, at der er rigtig mange muligheder for at få noget støtte.”

Samtale fremmer forståelsen

Når hørelsen begynder at svigte, har mange svært ved at få familien eller netværket til at sætte sig ind i den situation det er at have mistet hørelsen.
”Det starter måske med, at det er svært at få kommunikationen til at fungere derhjemme – så sker der det, at de bliver inviteret til familiefester og har egentlig mest lyst til at blive derhjemme. De trækker sig tilbage og er egentlig på vej mod noget isolation,” siger Ingelise Isak. ”Der er noget, der skrider. Og nogen gange sætter man sig bare ned og har en samtale; lytter til, hvad de har at sige og forsøger at byde ind med noget til de ting, der kommer frem. Og guider folk videre til de rigtige steder i systemet.”

Mange tabuer

Ingelise Isaks erfaring er, at det stadig er meget udbredt at forsøge at skjule ethøretab for omverdenen. I mange tilfælde gør det kun ondt værre, fordi man kommer til at trække pinen så langt ud, at man måske mister sit arbejde eller sin sociale omgangskreds.
”Måske mister man også kontakten til sine børn og børnebørn. Jo længere man trækker det ud, jo værre bliver det. Ikke engang overfor sin nærmeste familie vil man erkende og tale åbent om det – det er jo næsten ligesom at have en kønssygdom. Man taler simpelthen ikke om det. Det er så tabubelagt,” siger hun.
Og jo længere tid der er gået, desto større og mere omfattende er de problemer, der skal reddes ud bagefter.
”En af Margrethehusets store forcer er, at vi har tid. Vi har tid til at tale og vi er gode til at lytte. Og det er engang imellem det, der skal til. Når først der bliver lukket op for sluserne hos en, der har gået rigtig længe og vidst, at der var noget galt, skal man have tid til at lytte – og kun lytte,” siger hun.

Hele mennesker

Fordi høretab har konsekvenser for mange områder af et menneskes liv, er Ingelise Isak meget bevidst om at have øjnene åbne for andet og mere end de tekniske løsninger.
”Jeg beskæftiger mig meget lidt med høreapparater. Jeg kan godt fortælle folk om processen, hvis man skal til at have høreapparater – om ørelæger, høreklinik og høreinstitut og så videre. Men jeg kigger på noget andet… jeg kigger lidt dybere ind bagved og kigger på, hvad det er for et menneske… Hvad er der i dit liv? Hvor er du i din livsproces? Der er jo forskel på, om man er ung eller gammel, om man er i arbejde eller er uden arbejde,” siger hun.
”Selv om folk har problemer på arbejdet, kunne det jo også være, at det var interessant at snakke om, hvad de laver i fritiden. Vi har jo alle sammen nogle sociale behov, som vi gerne skulle have dækket også.”

Bliv herre i eget hus

Den røde tråd i Ingelise Isaks arbejde er, at hun vil have folk til, selv at kunne tage kontrol over deres eget liv.
”Der er så mange professionelle, der ved så meget om paragraffer og støttemuligheder. Det er oftest sådan, at den, der ved mindst om mulighederne er den, der har problemet. Jeg synes, lykken er gjort den dag, folk er bedre klædt på til, selv at finde rundt i mulighederne. Når man først skal igennem et stort system, er det som om at andre tager over - tager styringen og siger: ’det er detder du skal have, og det er ud fra paragraf dit og dat, og mere behøves du ikke at få at vide…’. Jeg vil gerne arbejde for, at den bøtte bliver vendt om og folk bliver klædt på, så de ved, hvilke rettigheder og muligheder de har.”

Forskellige tilbud

Margrethehuset modtager støtte fra de såkaldte PUF (Puljen til Udvikling af Frivilligt socialt arbejde)-midler fra Socialministeriet. Det betyder for brugerne, at stedet tilbyder en række forskellige tilbud, man frit kan benytte sig af: Man kan få råd og vejledning om, hvordan man kommer videre i systemet. Det er gratis.
Man kan møde op til et af de åbent-hus-arrangementer, som bliver afholdt 6-8 gange om året med forskellige temaer (indtil nu har det bl.a. andet været tinnitus, høretekniske hjælpemidler, tolk og det at leve med høreproblemer, der har været på dagsordenen). Det er også gratis.
Det koster heller ikke noget at deltage i et undervisningsforløb i tegnstøttet kommunikation, der kan supplere tilbuddet fra høreinstituttet. Også ægtefælle, familie, venner, bekendte og kolleger kan komme med, uden at det koster noget.
Endelig kan man deltage i et af de kursusforløb, Margrethehuset arrangerer. Det kan fx være kreative kurser eller livsstilskurser, hvor undervisningen foregår med forskellige former for tegnstøttet kommunikation. Det er ikke gratis, men man kan søge sin kommune om hjælp til at få dækket kursus- og transportudgifter.