Den oplagte akademiker

Share

Den oplagte akademiker

Jørgen Lauridsen har en medfødt høreskade, der betyder at han kun har 60 procent af sin hørelse – og stort set ikke kan høre de lysefrekvenser. Høreapparaterne skippede han for mange år siden, fordi de ikke kunne hjælpe ham. I dag er han professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. ”Jeg har bare altid læst meget,” siger han.

Af Jakob Brodersen

Det var lige ved at Jørgen Lauridsen slet ikke var blevet til noget. Altså i helt bogstavelig forstand. Iltmangel ved fødslen var tæt på at tage livet af ham, men han klarede den og slap fra den barske start på livet med et storthøretab.
”Dengang var der jo ikke sundhedsplejersker på samme måde som det er i dag,” siger han. ”Så det var først i 1. klasse at det blev opdaget at jeg hørte dårligt. Jeg tror bare at mine forældre troede at jeg var tvær indtil da, fordi jeg ikke altid svarede når de talte til mig - og at jeg talte lidt sjovt.”
Det var især på grund af udtalen, at den unge Jørgen Lauridsens høretab blev tydeligt. Han byttede om på de hårde konsonanter som ’t’ ’s’ og ’f’, fordi han ikke kunne høre forskel.
”Jeg kan huske at min mormor havde en båd og jeg sagde ”vi skal ud og fejle” i stedet for ud og sejle,” siger han.

Ingen hjælp fra høreapparater

Da høretabet blev opdaget, kom Jørgen Lauridsen, som han selv siger; ind i systemet med høreundersøgelser, høreklinikker og hørekonsulenter og der blev arbejdet målrettet med hans hørelse og udtale.
Fra 3. klasse kom han i specialskole i Herning, hvor han kom i klasse med 4 andrebørn med høretab hvor der var intensiv høre- og taletræning. I de kommende år prøvede Jørgen Lauridsen en lang række forskellige typerhøreapparater, men han droppede dem alle sammen til sidst. De hjalp ham ikke.
”De fungerede ikke for mig. De hævede bare niveauerne på det hele. Det svarede bare til at løfte problemerne en hylde op.”
Siden har han forsøgt sig med høreapparater en enkelt gang i begyndelsen af 1990’erne, men stadig uden succes, så han klarer sig fortsat på andre måder.

En oplagt akademiker

Hemmeligheden bag Jørgen Lauridsens lidt atypiske succes i den akademiske verden skal findes i glæden ved bøger, som han opdagede meget tidligt. ”Det var meget lettere at læse end at høre hvad folk sagde,” smiler han.
Det år han startede i første klasse, kunne han læse 1. december, og på de timelange taxature mellem specialskolen i Herning og hjemmet i Vemb, kunne han som regel godt nå at læse en bog om dagen. ”Så det var nok derfor jeg blev akademiker,” siger han.
På trods af glæden ved at læse, droppede Jørgen Lauridsen ud af gymnasiet i 2. g, fordi han var blevet skoletræt. I stedet havde han forskelligt arbejde på fabrikker og byggepladser indtil han tog HF og kom ud med årets højeste gennemsnit. Efter endnu et par år med forefaldende arbejde begyndte han at læse matematik og økonomi på Syddansk Universitet i Odense, gjorde sin kandidatgrad færdig og gik direkte videre på et nyopslået PhD-stipendiat i økonometri (læren om brug af statistik og matematiske formler i økonomi). Efter nogle år som adjunkt og lektor, blev han i 2007 professor i Sundhedsøkonomi.
”Det er handler meget om formler og udtryk på papir. Det er meget teknisk, og det er rigtig godt, hvis man har et høreproblem,” siger han.

Vil ikke blæses omkuld af problemer

Selv om han er gået gennem hele sin akademiske uddannelse udenhjælpemidler eller høreapparater, har Jørgen Lauridsen klaret hele processen på normeret tid. Ved at imødekomme de problemer der er opstået.
”Det var typisk et problem, hvis undervisningen foregik på engelsk. Det har jeg altid haft det svært med - også i dag. Især hvis det er folk, der taler, som ikke er gode til engelsk. Vi havde for eksempel en bulgarsk og en algiersk underviser, som jeg næsten ikke kunne forstå. Men heldigvis kunne jeg hente det meste af det de sagde i bøgerne. Det er jo en af fordelene ved at vælge et meget eksakt fag som matematik.”
”Hvis der var forelæsninger i de store auditorier, hvor der kunne være op mod 500 studerende, kunne jeg også godt glemme det, hvis jeg ikke kom i god tid. Havnede jeg oppe på en af de bagerste rækker, kunne jeg lige så godt gå igen. Så kunne jeg ikke høre hvad der blev sagt.”
Også i dag har Jørgen Lauridsen problemer med engelsk, hvis han skal tale i telefon eller hvis han bliver mødt med gebrokkent sprog. ”Men jeg underviser på engelsk, så det fungerer,” siger han. ”Og kommer der et spørgsmål, jeg ikke kan forstå, beder jeg en af de danske elever om en oversættelse.”

Vil ikke have hensyn

Inden større forelæsninger, tænker Jørgen Lauridsen altid på, at han skal huske at være tydelig i sin udtale. Høretabet på de høje frekvenser gør, at hans egen tale lyder en smule ulden.
”Men jeg går ikke rundt og siger at jeg ikke kan høre,” griner han. ”Jeg siger ikke noget, medmindre der opstår et problem. Så siger jeg det selvfølgelig. Og jeg siger det, hvis jeg skal undervise et stort hold i et auditorium, så de kan forstå, hvorfor jeg kommer farende ned og stiller mig foran dem, hvis de spørger om noget. Men ellers siger jeg det ikke. Det er jo mit problem og ikke deres. Jeg vil ikke forvente noget ekstra hensyn af dem. Hvis jeg siger at jeg er tunghør til mine studerende, vil de ikke stille de samme krav til mig. Det duer ikke – jeg skal levere den professionelle undervisning, de har krav på.”

God til at kompensere

Med kun 60 procent hørelse og inden hjælpemidler, er Jørgen Lauridsen god til at kompensere for sit høretab på andre måder.
”Jeg har jo det problem med engelsk, men hvis vi ikke kan tale sammen, må vi maile,” siger han. ”Så når mine kollger sider og skriver artikler sammen med en kollega i udlandet, ringer de lige og spørger om noget. Jeg mailer i stedet. Og det er jo et fantastisk værktøj.”
”I sociale situationer med megen baggrundsstøj kan det også være problematisk, men så må man jo gå hen et sted hvor der er ro – i udkanten af lokalet eller uden for, hvis det er vigtigt. Og så hjælper det jo også lidt at jeg ryger – så er man nødt til at gå udenfor en gang i mellem.”
”Der er selvfølgelig nogle specifikke ting, jeg ikke kan. For eksempel sætter jeg mig ikke ned og ser Ringenes Herre-filmene uden undertekster. Jeg anerkender at jeg har et høretab, men det skal ikke begrænse mig.”