december 27, 2011

Butikker skruer ned for støjen

Share

Flere og flere supermarkeder vælger at droppe den beroligende muzak, der skulle stimulere kundernes indkøbslyst.
En af Danmarks største dagligvarekæder har siden 1. januar valgt at trykke på stopknappen, så der ikke længere flyder beroligende toner ud af butikkernes højtalere.

"Der er i forvejen så meget støj i dagligdagen, og folk efterspørger mere ro, også når de skal handle. Baggrundsmusik er ikke så salgsfremmende som i gamle dage," siger en varehuschef.

Også butikkernes ansatte er glade for, at musikken er stoppet. Den bestod nemlig som regel af et meget begrænset antal melodier, der blev spillet igen og igen.
En undersøgelse, der er foretaget af de ansattes fagforening, HKHandel, viser, at hver tredje af foreningens medlemmer er stærkt irriteret over de evindelige gentagelser.

Der findes stadig supermarkeder, der mener, at popmusik fra 1980'erne skaber så god en stemning, at kunderne bliver mere ivrige foran køledisken, men de fleste steder er musikken på vej ud.
"Formentlig fordi ledelserne har opdaget, at også mange kunder er irriterede over den," siger Bjarne Petersen, der er faglig sekretær i HK Handel.

Kilde: Politiken 22/03/2005