marts 01, 2004

Børn med høretab skal arbejde hårdere

Share

Børn med høretab skal arbejde hårdere

Selv børn med små høretab skal koncentrere sig så meget om at høre efter i skolen, at det går ud over deres notater. Det viser en ny undersøgelse.

Børn med høretab står overfor store udfordringer i skolen på grund af deres høreproblemer. De skal bruge så meget energi på at lytte til læreren, at det er meget vanskeligt for dem at få taget notater.
Det viser en amerikansk undersøgelse, der er blevet offentliggjort i bladet Journal of Speech, Language and Hearing Research.
Undersøgelsen bekræfter blot ,hvad lærere, forældre og læger længe har haft mistanke om; det trækker store veksler på børn med høreproblemer at følge med i undervisningen. Og problemerne bliver ikke mindre i den støj, der normalt er i klasseværelser.

Undersøgelsen sammenlignede koncentrationsgraden mellem 14 børn med små høretab og 14 børn med normal hørelse - og viste, at selv med høreapparater på, var børnene med høreproblemer nødt til at koncentrere sig mere for at forstå, hvad læreren sagde. Børnene blev også bedt om at trykke på en knap, hver gang de hørte en særlig lyd. Også her var børnene med høretab væsentligt langsommere til at reagere end de normalthørende børn.

Generelt er klasseværelser præget at dårlig akustik, der gør det vanskeligt at høre for både lærere og elever.


Kilde: Hear-It AISBL