Biografer

Share

9/12/2003 fra j@webspeed.dk:

Sætter mig forventningsfuld til rette i biografen. Ikke fordi jeg er den store biografgænger. Det lyder ellers som noget af et paradoks, for jeg elsker at se film. Men sådan en ny flot biograf med flere sale skal lige prøves af. Som så mange andre har jeg købt lidt slik og begynder at spise. Slår mine høreapparater over på telespole, men hvad....der er ingen lyd. Lettere forundret lader jeg den lige cirkulere i øverste etage. Og når frem til, at det ikke er míne høreapparater som der er noget galt med. Jeg kom jo nye batterier på i morges. Hm... slår over på mikrofon, jo den er god nok og slår atter over på telespole. Ikke en lyd. Så er det jeg tænker, hvad er nu det for noget. Her sider jeg i biografen - i Bruuns galleri - et indkøbscenter som er højt reklameret; langt langt ud over både Århus bygrænse og amt. Og så har de sgu ikke installeret teleslyngeanlæg.
Det kan man da ikke tænker jeg, det er som at sælge biografbiletter uden stole, hvor vi hørehæmmede har brug for stole og teleslynge.
Overvejer at forlade salen og gå hen og brokke mig i billetlugen. Kommer i tanke om at billetsælgerne, dem der sidder inde i deres glas/ plexiglasbur med en lille bittte åbning til lyden. Her var det svært at snakke, jeg havde svært ved at høre hvad hun sagde da jeg købte biletten. Kom til at tænke på hvorfor lyden skal spærres sådan inde. Og var det ikke andet end ganske store skolepiger, ved de i det hele taget hvad telespole er for noget og kan man forvente at blive taget alvorlig. I grunden har jeg heller ikke lyst til at stå der foran billetlugen og brokke mig foran de unge mennesker.
I Viborg hvor jeg kommer fra har de også en rimelig ny biograf. Fotorama hedder den. Der er det bare sådan, at når jeg slår min telespole til, så hører jeg lyden fra andre film. Smart ikke? Så er det at jeg begynder at gøre mig tanker om hvorvidt og hvor højt telespoleanlæg bliver prioriteret i biografer?


mvh

Jess Søndergaard