Bassin

Share

24/06/2004:
Hej med jer!

Jeg er en kvinde på 39 år. Her i maj var jeg ved ørelæge, fordi vi ikke synes jeg hørte optimalt her hjemme - der fik jeg at vide, at jeg nok havde en arvelig høresygdom der kaldes BASSING. Skulle møde ved ørelægen igen den 2 juni - der havde jeg en lidt pussig oplevelse - da assistenten havde taget en øreprøve på mig, spurte hun mig om hvorlænge jeg havde hørt så dårlig - jeg smilte og sage det viste jeg ikke.

jeg har siden gået og tænkt over det, og er kommet frem til, at det ved jeg ikke, for jeg ved jo hvordan man normal skal hører.. Jeg har lige fra jeg var barn, haft svært ved at høre endelser og om det alle rede var galt den gang sætter jeg jo ? ved idag.. På 500 Hz ligger jeg på 20-25 db, på 1000 Hz er jeg nede på 50-60 db, på 4000 Hz ligger jeg på 40 db.
Jeg må nu gå og vente 6 en halv måned på at komme til høreklinikken på sygehuset - det er jeg lidt træt af..

Jeg villle høre om i ikke vil skrive noget om den arvelige høresygdom som de kalder Bassing!!

Med venlig hilsen

Bettina Venøbo

Kære Bettina Venøbo.

Mange tak for dit spørgsmål.
Når din ørelæge siger, at dit høretab hedder 'bassin' eller kalder den for et 'bassinhøretab', skyldes det, at din hørekurve har form som et bassin - altså at den "dykker" mest i midten. Du lider ikke af en sygdom, der hedder Bassin eller Bassing.

Hvis høretabet udelukkende skyldes en lidelse i det indre øre, er den ofte arveligt betinget. Det er formentlig derfor, din ørelæge har fortalt dig, at du har et arveligt betinget høretab.

Vi håber at du har fået noget ud af svaret. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info