Året der gik

Share

Naturkatastrofen.
Død og lemlæstelse. Millioner af hjemløse. Tusindvis af sørgende verden over.
For ufattelig mange mennesker blev julebudskabet om fred og glæde uden varsel skyllet væk og revet i småstykker - pludseligt, voldsomt og uforståeligt.

Mange gange i den forløbne uge har jeg tænkt på mit høretab som en ubetydelig detalje - en lille ekstra udfordring i livet, som trods besværligheder blot er - ja, en detalje. Men sådan hænger livet selvfølgelig ikke sammen. Livet kan føles tungt nok, når det ikke rigtig former sig, som vi kunne ønske os. Vi har de problemer, vi nu engang har - og selvom de for en stund kan vaskes væk af de uoverskuelige tilstande i Asien, forsvinder de daglige kontroverser og livsvilkår jo ikke på længere sigt.
Til stadighed sidder mange med høreproblemer ude omkring i landet og slås med alenefølelsen, isolationen, dårlig livskvalitet eller andre kontroverser. Slås med uvidenhed, manglende hjælp, mangel på tilgængelighed i forhold til arbejdslivet - eller slet og ret, ensomhed.

Alligevel kan jeg i disse dage ikke lade være med at tænke på lille Danmark som et 'smørhul'. Et samfund, hvor vi har så mange muligheder, så mange reelle tilbud om støtte, vejledning og rådgivning - med tilbud om informationer, foreninger og netværk.
Hvis vi altså selv vil.

Høreapparater er i rivende udvikling. Alle fabrikanterne barsler jævnligt med nye, bedre og fiksere løsninger, og i dag findes høreapparater til stort set alle former for høretab. Det blir aldrig helt som den normale hørelse, men med de moderne løsninger med fremragende lydkvalitet, individuel tilpasning, forskellige lytteprogrammer, forskellige modeller, farver og udformninger er der efterhånden ingen undskyldning for at lade være. Høreapparater er tilmed stadig gratis via de offentlige høreklinikker, og vil man springe køen over, kan man få et ganske pænt tilskud til at gå den private vej.
For de af os, der har brug for ekstra hjælpemidler, er der efterhånden ligeså stort udbud af løsninger. Og de fås gratis efter ansøgning, enten på det lokale høreinstitut eller via AFs handicapkonsulenter.
For døvblevne og svært tunghøre er der kursustilbud i massevis - og er der brug for tolkning, enten i form af TSK (tegnstøttet kommunikation) eller skrivetolk, er det bare at ringe til LBH, så kommer tolken gratis ud til både mødesituationer, private sammenkomster, fester eller f.eks. lægebesøg.

Jamen, undskyld mig - hvor er begrundelsen for at lade være?!

Når jeg tænker på, hvor slemt det hele kunne være, så er der virkelig meget at glæde sig over i lille Danmark. Nuvel, der skal slås lidt i hjørnerne - og vi skal selv gøre en indsats. Men er det ikke også rimeligt? Det offentlige kan jo nu engang ikke komme hjem i stuen og hente os!
Når dette er sagt, ved jeg også godt, det ikke er lige nemt. Men netop derfor blev denne portal udviklet for et par år siden - og brevkassen her er til for det samme. Er du i tvivl om noget, så skriv. Har du brug for ligestillede, så benyt dig af tilbuddene om netværk og samvær. Løber du panden mod en mur på din vej, så søg informationer, viden og indsigt i det store udbud, der er på portalen her eller andre steder på nettet.
Meld dig ind i LBH, MTF eller lignende foreninger. Mød op til arrangementer, tilbud om rådgivning og bliv klogere. Og blev du ikke klogere, så led videre. Giv ikke op - og tænk alligevel lidt over, hvordan det må være at stå uden hus og hjem, uden mad og vand, eller på et splitsekund at have mistet sit barn eller hele sin familie .

Jeg vil hermed gerne takke alle jer, der har skrevet til Lottes Sider - og ikke mindst takke for alle de mange rosende ord. En del breve har været så personlige, at jeg har valgt ikke at sætte dem på sitet. Men ét af de personlige skal I dog ha mulighed for at læse med i, fordi det netop fortæller om vigtigheden af ikke at give op, og hvor meget viden og indsigt kan gøre en forskel:

Kære Lotte Rømer.

Jeg har lyst til at sende dig nogle ord, om en oplevelse jeg netop har haft!

For fem år siden fik jeg konstateret middelsvær hørenedsættelse i taleområdet. Jeg er i dag 46 år, men har siden jeg var først i tyverne, forsøgt at gøre mine skiftende læger opmærksom på, at der måtte være noget galt!

Det var en umådelig lettelse både fysisk men også psykisk, at få høreapparater! Pludselig at kunne høre meget mere og bedre, selvom jeg alligevel blev overrasket over ikke at kunne høre "normalt" igen!
Og en lettelse over at jeg ikke bare var doven og kunne tage mig sammen, men at der reelt var noget galt. Og ikke mindst en forklaring på den fantastiske træthed jeg altid har haft!

Nå, - men en anden fysisk lidelse gjorde at jeg for snart to år siden måtte sygemelde mig. Jeg søgte om et fleksjob og har kæmpet en fantastisk udmattende og rædselsfuld kamp med min kommune, for at få dem til at forstå mine problemer.
At jeg ville arbejde det jeg kunne, men at jeg bare ikke kunne holde til så mange timer.

Gang på gang omtalte jeg også min hørenedsættelse, men det blev simpelthen ignoreret!!!
I en resurseprofil jeg fik lavet, er mit høretab ikke nævnt med et ord!

I dag var jeg imidlertid til et møde om den tredje arbejdsprøvning jeg skal i!!

Og minsandten om ikke arbejdsmarkedskonsulenten, som jeg har været tilknyttet i snart to år, fortæller at han lige har været på et kursus, hvor der bl.a. var dit foredrag "Hva"!

Det havde gjort stort indtryk på ham, og det var en ganske anden attitude der var fremme. Pludselig var mit høretab ligeså vedkommende i snakken om arbejde, som min anden lidelse.
Der var også opfordring til at sige til, hvis der var brug for høretekniske hjælpemidler.

Det var lige før jeg fik endnu en skade ved at falde ned af stolen af bar overraskelse! Især da han lod skinne igennem, at jeg nok allerede i denne uge, ville blive indstillet til fleksjob!

Jeg har sammen med min mand, overværet dit foredrag for flere år siden, og var derfor klar over hvad han havde fået med sig hjem.

Mange, mange venlige hilsner
Nanna Kristensen

Hermed vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår!

Mange hilsner
Lotte