december 29, 2011

Arbejdsmarkedets sociale ansvar

Share

Arbejdsmarkedets sociale ansvar

Beskæftigelsesministeren til konference på Castberggård. Her slog han til lyd for virksomhedernes ansvar for at tage hånd om dem, der ofte har svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

Af Jakob Brodersen

"Min svigerfar havde en charcuterifabrik i Malmø med 15 ansatte. Det var ikke ualmindeligt at en medarbejder faldt i druk. Min svigerfar kunne med god ret have valgt at fyre medarbejderen - men i stedet tog han en alvorlig snak med ham og satte sig ind i hans problem. Resultatet var, at medarbejderen tog sig sammen og skar ned på spritforbruget."
Sådan åbnede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sin tale på Castberggård, hvor godt 100 mennesker var forsamlet i det store auditorie.

Ministeren er ankommet lidt forsinket, men virker afslappet og engageret. Han har ikke noget slips på, og den øverste skjorteknap er knappet op.
Skrivetolkene skriver de ord, der bliver sagt, på det store lærred ved siden af talerstolen, mens tegnsprogstolkene sørger for, at de døve deltagere også er med.
"Det sociale engagement bliver en del af forretningsstrategien," siger han. "Der skal arbejdes med tolerancen. Hvis vi først får brudt isen, begynder det at se lysere ud."
Det er vigtigt at få personer med høreproblemer og andre funktionsnedsættelser ud på arbejdsmarkedet. Det er der enighed om; og virksomhederne har en del af ansvaret.
"Måske skal socialt engagement deklareres ligesom miljørigtigt indhold i produkter," siger ministeren i den korte debat efter sit oplæg.
Derefter må han haste videre til et interview med det tv-hold, der følger konferencen inden han kører tilbage til ministermøde på Christiansborg.

Ned på jorden

Efter ministeren går Lone Gloy på talerstolen. Hun repræsenterer en stor, international virksomhed med afdelinger i Danmark.
"Nu er jeg bange for, at vi kommer lidt ned på jorden igen," siger hun og ser næsten undskyldende ud på den store forsamling. Hendes afdeling har gennem længere tid haft en håndfuld døve ansatte, og det har ikke været uden problemer.
"Vi skal gøre op med begrebet om, at det er 'synd' og at der skal være særlige hensyn. Selvfølgelig skal folk have de kompensationsværktøjer de har brug for, men de skal også selv tage et ansvar og være aktive," siger hun. Når der skal arbejdes, skal der arbejdes. Selv om man skal tage hensyn, skal folk ikke pakkes ind i vat. hendes pointer vækker genlyd i salen, hvor der bliver nikket samstemmende.
Steen Bengtson fra Socialforskningsinstituttet overtager talerstolen og præsenterer en del af konklusionerne fra undersøgelsen "Når hørelsen svigter", der udkom sidste år. Undersøgelsen fastslog blandt andet, at personer med høreproblemer har det svært på arbejdsmarkedet. Både fagligt og socialt. Hans tal understreger vigtigheden af, at der kommer til at ske noget.

Der er muligheder nok

Efter endnu en pause er der lagt op til paneldiskussion. Repræsentanter for blandt andet LBH, Castberggård, Center for Døve og De Samvirkende Invalideorganisationer sidder linet op i bunden af auditoriet.
EU-parlamentariker Anders Samuelsen, der er dagens ordstyrer, får hurtigt travlt med at bringe mikrofonen rundt mellem de spørgelystne deltagere, der fodrer panelet med tanker og erfaringer.
Panelet er enigt om, at der mangler information til virksomhederne om, at det reelt ikke koster noget ekstra at ansætte en person med en funktionsnedsættelse. Det ved virksomhederne ofte ikke - og derfor vægrer mange sig ved tanken om, for eksempel at skulle ansætte en person med hørenedsættelse.
"Værktøjskassen er fyldt op med kompensationsmuligheder. Vi skal bare være bedre til at hjælpe virksomhederne med at finde rundt i den," lyder det.
Man skal 'sælge' sig selv på, hvad man kan - ikke hvad man ikke kan, mener panelet. Og integrationen skal ikke, som i USA, ske gennem kvoteordninger og positiv særbehandling.
Folk skal ikke have et stempel i nakken for at kunne komme på arbejde.