Arbejdede ørerne i stykker

Share

Arbejdede ørerne i stykker

Niels Garboe er 54 år. Han blev oprindeligt uddannet glarmester, men på grund af høj ledighed i faget, blev han i stedet ansat som kranfører på Helsingør Skibsværft. Men på værftet var der kun ringe fokus på at passe på ørerne.

Af Jakob Brodersen

"Til at begynde med, kørte jeg kran både udenfor og indenfor," fortæller Niels Garboe. "Men jeg synes det var noget snyd, at jeg fik mindst 15 kroner mindre i timen end dem, der arbejdede nedenunder." Så han klatrede ned fra kranen og fik en uddannelse som skibsbyggermedhjælper.
Arbejdet gik groft sagt ud på at samle et skib. Blandt andet at rette bulet jern ud, så det blev til en pæn, lige skibsside.
"Lydmæssigt var det skrækkeligt. Det var noget af det værste man kan udsætte folk for. Der var simpelthen konstant støj. Alting foregik med mekanik og med jern. Man slår og hamrer og brænder. Og ikke nok med det - det foregår også ovenover dig og nedenunder på de andre dæk. Det er alle de timer man er på arbejde - og alt hvad man slår på, runger som tomme tønder," siger han og kniber øjnene lidt sammen.

Vat i ørerne

Niels Garboe arbejdede på værftet til det lukkede i 1983. Det meste af tiden beskyttede arbejderne ikke deres ører med andet end små totter vandskyende vat. Først de sidste par år fik de udleveret høreværn - men kun hvis de var gode venner med mesteren, fortæller Niels Garboe. "Vattet tog måske 10 dB. Mere vil jeg ikke tro der forsvandt," siger han. "Vi syntes det hjalp godt, men det gjorde det i virkeligheden slet ikke."
Da værftet lukkede, havde Niels Garboe skiftende arbejde indtil han endte på bryggeriet Wibroe, hvor han kom til at arbejde i en konstant larm fra flasker, der slog mod hinanden.
"Der fik vi godt nok sådan nogle skumgummiørepropper, som dæmpede noget. Men der var skaden garanteret allerede sket," siger Niels Garboe nøgternt.

Afslørende tur på Eksperimentariet

En aften besøgte Niels Garboe Eksperimentariet i København. Her kan man blandt andet undersøge sine sanser. Og det blev en afslørende oplevelse for Niels Garboe:
"Der er noget, der hedder 'lydmuren'. Det er en væg, hvor man får et par hovedtelefoner på. Så kan man høre normale lyde som fuglefløjt. Når man trykker på en knap, kan man så høre dem som de lyder, hvis man hører gennem et høreapparat. Der fik jeg lidt af et chok. Når jeg trykkede på høreapparatet, kunne jeg pludselig høre fuglestemmer. Det havde jeg ikke hørt i 15 år."
"Alt blev kaos. Det var vel som at få en boksehandske i hovedet lige pludselig - at finde ud af, at der er noget galt med en - at man er handicappet uden at have været klar over det."

Nedsat hørelse - ingen hjælp

Efter at have tænkt over sin situation nogle måneder, besluttede Niels Garboe sig til at gå til ørelægen for at få sin hørelse undersøgt. Her fik han bekræftet at han havde et høretab.
"Så væltede min verden igen," fortæller han. "Nu fik jeg det jo på papir. Jeg troede stadigvæk på, at det måske ikke var mig, men de andre. Men man må jo acceptere det, når man får det på papir."
Desværre mente den daværende overlæge på den audiologiske afdeling ikke, at et høreapparat var nødvendigt for at hjælpe Niels Garboe. At der kunne være tale om en arbejdsskade, afviste han også på det kraftigste.
"Jeg fejlede sgu ikke noget og jeg skulle ikke tage hans kostbare tid," fortæller han rystet.

Orker ikke kamp for anerkendelse

Nogen tid efter blev overlægen afskediget - og først da fik Niels Garboe høreapparater. Men at få anerkendt sit høretab som en arbejdsskade er endnu ikke lykkedes.
"De siger at mine frekvenser ligger forkert. De passer ikke ind i den skabelon man tager efter når man skal se, om man kan få erstatning. Og jeg kan jo ikke bevise noget. Jeg kan bare sige at jeg har gået i det miljø altid og arbejdet. De vil ikke begrunde hvorfor mine frekvenser er forkerte. Det er bare sådan. Det er lidt frustrerende. Ikke så meget på grund af pengene, men fordi det bare bliver gemt væk sådan. Men jeg gider ikke slås med dem. Det har jeg ikke kræfter til i min hverdag. Hvis nogen vil hjælpe mig, vil jeg gerne - ellers har jeg slet ikke overskud til det."