december 29, 2011

Ældre accepterer høretab - nægter konsekvenser

Share

Det bliver tilsyneladende bliver stadigt lettere for ældre at acceptere, at der med alderen ofte opstår enaldersbetinget hørenedsættelse. Til gengæld vil mange ældre ikke indrømme, at høretabet skaber problemer for både dem selv og deres omgivelser.

Det vider en undersøgelse, der er foretaget ved University of Florida i USA. 91 plejehjemsbeboere deltog i undersøgelsen, og af dem, indrømmede 62 procent, at de havde et høretab. Kun fem procent havde et høretab, selv om de benægtede det.

Selv om en stor del af personerne i undersøgelsen havde nedsat hørelse, mente de ikke, at det betød noget for dem eller for deres forhold til familie og venner.

Professor Patricia Kricos, der stod for undersøgelsen, tager villigheden til at acceptere høretabet som en holdningsændring i forhold til det at blive gammel. Ældre i dag vil hellere acceptere et høretab og få det behandlet end have det til at få indflydelse på de ting, de foretager sig, mener hun.

"Det vil være endnu mere udtalt, nNår baby-boom generationen bliver ældre. (Baby-boom er betegnelsen for den store generation, der blev født lige efter 2. Verdenskrig, red.) De vil ikke være tilfredse med, bare at sidde på verandaen og se verden passere forbi, " siger hun.

De 91 deltagere i undersøgelsen havde aldrig brugt høreapparater. De svarede på spørgeskemaer og fik taget høreprøver som en del af undersøgelsen.

Kilde: www.hear-it.org