"Åbenhed er det vigtigste"

Share

"Åbenhed er det vigtigste"

Fritz Larsen er 53 år gammel, familiefar og produktionsleder på et trykkeri. For 12 år siden begyndte han at få problemer med hørelsen - Ménière, tinnitus og hørenedsættelse. Alligevel arbejder han stadig på fuldt tryk og har fået de hjælpemidler, han har brug for. "Det handler om åbenhed," siger han.

Af Jakob Brodersen

For 12 år siden fik Fritz Larsen det pludselig skidt. En dag på arbejdet svimlede det for ham, og han var bange for at han havde fået en blodprop. Han tog til lægen, som undersøgte ham og konstaterede at det hele skyldtes envirus på balancenerven, som ville fortage sig igen.
Men anfaldene blev ved med at komme - og da Fritz konsulterede en anden læge, fik han konstateretMénières syge. Samtidig fik han foretaget en høreprøve, som viste, at det også stod sløjt til med hørelsen på det højre øre, og at han havde brug for ethøreapparat.

"Jeg kunne slet ikke vænne mig til den tanke, at jeg skulle til at bruge høreapparat," siger Fritz. "Jeg mente jo ikke, at jeg hørte så dårligt dengang - så det tog lang tid, inden jeg brugte det. I hvert fald et år, hvor jeg slet ikke brugte det - i hvert fald ikke på arbejde."

Et kærligt, men bestemt pres fra familien fik dog overbevist Fritz om, at han var nødt til at bruge høreapparatet. Ellers var de ikke meget for at snakke med ham.

Nervøsitet på arbejdet

I løbet af det næste år gik Fritz regelmæssigt til kontrol hos sin ørelæge, der kunne konstatere, at hørelsen nu også var ved at blive dårlig på det venstre øre. Det var nødvendigt med et høreapparat mere.
"Der var stadigvæk presset herhjemmefra til at gå med dem. Og efter en sommerferie tog jeg mig sammen og tog dem på på arbejde," fortæller han.
"Jeg begyndte at blive bange for at jeg skulle misforstå ting på arbejdet. Jeg talte meget i telefon, og hvis jeg for eksempel hørte en farve som "blå 153" som "blå 163", kunne det koste virksomheden mange penge. Så jeg sagde til mig selv, at nu var det altså med at komme i gang med at bruge de høreapparater."

"Faktisk sagde jeg til min chef, at jeg var nødt til at stoppe, men han var fin og sagde, at jeg var nødt til at være åben omkring det og fortælle det til mine omgivelser. Han ville gerne have at jeg fortsatte, og det gav mig håb. Så mødte jeg også forståelse fra kollegaerne."

I dag passer Fritz Larsen sit arbejde ved hjælp af en række hjælpemidler, som han har fået gennem sit arbejde og projekt IDHA. Da han hovedsageligt skal tale i telefon, har han fået trådløse telefoner, så han kan have dem med sig,teleslynge og hovedsæt.
"Uanset hvor jeg er i firmaet, kan jeg høre telefonen," smiler han.

Åbenhed er nødvendigt

Fritz Larsens Ménière kommer og går, han plages af tinnitus og han holder et vågent øje med kurverne på sine regelmæssige høreprøver. Men han er ikke i tvivl om, hvilket råd han vil give til andre, der er i samme situation som han selv har været i:
"Du skal være åben omkring det. Både overfor dig selv og dine omgivelser. Du behøver ikke at blive fortabt. Du har stadigvæk en masse muligheder, hvis du er åben omkring det. Det er selvfølgelig nemt for mig at sidde og sige - jeg kan stadigvæk risikere at tage til en fest, hvor jeg ikke siger til sidemanden at jeg hører dårligt og at det er derfor jeg siger 'hva'be'ha'r' nogle gange. Men det kommer nok mere og mere."