april 03, 2019

34,4 millioner EU-borgere med høretab

Share

Mange millioner europæere lever med svære høretab, og kun en tredjedel af dem bruger høreapparater eller andre tekniske hjælpemidler. Det har store konsekvenser – både for den enkelte EU-borger og samfundet.

34,4 millioner EU-borgere med høretab

Det er rapporten ’Hearing loss – numbers and costs', der har sammenlignet flere hundrede videnskabelige studier om forekomst og konsekvenser af høretab, og resultaterne er iøjnefaldende.

Rapporten rummer mange store tal, fordi høretab – særligt de ubehandlede – er en gigantisk samfundsudgift. For eksempel har man regnet sig frem til, at ubehandlede svære høretab hvert år koster EU-landene 185 milliarder euro.

130 milliarder euro om året er prisen for den lavere livskvalitet, der ofte er konsekvensen af de mest invaliderende høretab.

Samtidig vurderes det i rapporten, at den højere arbejdsløshed blandt personer med høretab koster samfundet ca. 55 milliarder euro i tabt produktion.

Store individuelle konsekvenser
Men hvad med den enkelte EU-borger med høretab? En af konklusionerne i den nye rapport er, at høreapparatsbrugere er gladere, rigere og sundere end personer med høretab, som ikke bruger hjælpemidler.

Samtidig viser rapporten, at kun 35 procent af de høretabsramte EU-borgere har høreapparater. Det er meget bekymrende i og med, at der foreligger videnskabelig dokumentation for, at ubehandlede høretab har mange negative konsekvenser – både psykisk, mentalt og socialt.

Det kan blandt andet medføre depression, ensomhed og social isolation ligesom det har stor indflydelse på både både professionelle og private relationer.

 

Kilde: hear-it