december 29, 2011

11 tegn på at du hører dårligt

Share

De fleste former for hørenedsættelser udvikler sig gradvist, så det i starten er vanskeligt at opdage symptomerne. Det første skridt til at imødegå et høretab er at opdage, at der overhovedet er et problem - og at acceptere det.

Hvis du oplever et eller flere af de nedenstående problemer, bør du opsøge din læge eller ørelæge og få undersøgt din hørelse:

  • Det lyder, som om andre mennesker mumler, når de taler til dig.
  • Du har svært ved at høre fjernsynet - eller andre klager over at du har skruet for højt op.
  • Du har svært ved at høre, hvis nogen kalder på dig bagved dig eller fra et andet værelse.
  • Du har svært ved at kommunikere i små grupper, f.eks., ved møder.
  • Kommunikationsproblemer i larmende omgivelser - i biler, busser eller til fester.
  • Du beder ofte folk om at gentage.
  • Du hører ikke længere ure tikke, løbende vandhaner eller fuglesang.
  • Du har svært ved at høre dørklokken eller telefonen.
  • Familie og venner siger, du hører dårligt.
  • Du må benytte mundaflæsning overfor dem, du taler med.
  • Du skal koncentrere dig voldsomt for at høre nogen tale eller hviske.

Hvis du hører dårligt, føler du måske at dit sociale liv også tager skade på grund af dine kommunikationsvanskeligheder. Du vil måske endda føle dig fristet til, helt at undgå sociale arrangementer og situationer hvor der er risiko for at du misforstår eller ikke hører hvad der bliver sagt.

Kilde: Hear-it.org