december 22, 2011

Voldsom støj i børnehaver

Share

Voldsom støj i børnehaver

Støj i børnehaver er ikke bare et problem for voksne pædagoger. Børnenes hørelse er i fare, viser ny dansk undersøgelse.

To ud af tre børn synes, at der er alt for meget larm ogstøj i børnehaven. Det viser en undersøgelse fra Børnemiljøtermometeret, som undersøger børnemiljøet i børnehaver. Indtil videre har 3.300 børn deltaget i undersøgelsen, og selv om besvarelserne ikke formelt er repræsentative, giver det alligevel en pejling af, at støj er et stort problem i danske børnehaver.

”Støj kan ikke kun give hovedpine og træthed. Det betyder også, at det kan være svært at koncentrere sig om legen eller at man bliver så irritabel, at det måske fører til drilleri,” siger Heidi Skipper, der er konsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø, som står bag Børnemiljøtermometeret.

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Preben Meier Pedersen, mener at støjbekæmpelse i børnehaverne er en lokal opgave.
” Det er naturligvis et problem, når så mange børn siger, der er for meget støj. Men problemet skal løses i den enkelte institution, og det er først og fremmest en pædagogisk opgave at tilrettelægge arbejdet og samværet med børnene, så der bliver mindre støj,” siger han.

Tidligere undersøgelser af støjniveauet i børnehaver underbygger børnenes opfattelse af, at der er megen larm. Senest viste en undersøgelse sidste år, at tre ud af fire pædagoger i en børnehave havde enstøjskade.

Kilde: www.dr.dk/02/10/2009