december 27, 2011

Vitaminer mod støjskader

Share

Vitaminer mod støjskader

Amerikanske forskere har fundet tegn på, at vitamintilskud før og efter voldsom støjbelastning kan være med til at redde hørelsen.

Det er forskere ved universitetet i Michigan, der har fundet ud af, at en blanding af magnesium sammen med A, C og E vitaminer kan hindre, at et højt lydtryk giver permanente skader pådet indre øre, hvis man indtager dem en times tid inden man bliver udsat forstøj.

Det betyder, at forskerne indenfor nogle år, måske vil kunne udvikle en pille, som man kan tage for at undgåstøjskader. Det amerikanske forsvar har tidligere gjort forsøg på at hindre støjskader ved hjælp af kosttilskud, og den nye pille vil også være relevant for soldater, der arbejder i krigszoner.

”Også andre kunne have nytte af at tage en pille inden de går på arbejde i støjende omgivelser eller tager til larmende begivenheder såsom et bilracerløb eller en rockkoncert,” siger en af forskerne, Colleen Le Prell.

Hun antyder også, at man måske vil kunne udvikle en slags ’fortrydelsespille’, som man kan tage, hvis man uventet er blevet udsat for voldsom støj.

Universitetet i Michigan har så stor tiltro til forskningsresultaterne, at de allerede har stiftet et firma, der har taget patent på vitamin/magnesiumblandingen.

Kilde: www.politiken.dk 29/03/2007