august 17, 2012

Veteran-rocker giver høre-råd

Share

Veteran-rocker giver høre-råd

Rockguitaristen Paul Gilbert giver musikere og musikelskere gode råd, så de kan undgå at få høreskader ligesom ham.

 

Rockguitaristen Paul Gilbert har efter mange år i øvelokalet og utallige koncerter pådraget sig både høretab og tinnitus.

I løbet af sin karriere har han indspillet flere end 30 album og spillet i hundredevis af koncerter. Både som solokunstner og som lead-guitarist i orkestrene Racer X og Mr. Big, som havde en række store hits i hele verden i starten af 1990'erne

I al den tid gjorde han intet for at beskytte sin hørelse. Tværtimod holdt han mest af at skrue helt op for forstærkeren og sidde foran den time efter time.

Resultatet er, at den nu 45-årige Gilbert ikke længere kan høre de lyse frekvenser og er plaget af konstant tinnitus.

Det har fået Paul Gilbert til at lave en liste med gode råd, som han vil give videre til andre musikere og musikelskere, så de kan passe bedre på deres hørelse:

  • Sæt dig ikke med ørerne helt oppe i højtalerne når du hører musik, lige meget hvor meget du elsker musikken.
  • Skru aldrig helt op for lyden i hovedtelefonerne  heller ikke selv om det er dit yndlingsnummer.
  • Skru ikke helt op for radioen i bilen.
  • Hvis du er musiker og er i studiet, så lad være med at sidde med lyden af en metronom skruet helt op i hovedtelefonerne i 14 timer om dagen.
  • Lad være med at redigere musik i omgivelser, der ikke er egnet til det. Det er frustrerende og forvirrende i forhold til akustikken og kan tit betyde, at man kommer til at skrue alt for højt op for lyden for at kunne skelne de enkelte instrumenter.
  • Lad være med at spille smart når musikken er for høj. Stik fingrene i ørerne eller gå din vej.

Kilde: hear-it.org, 13/08/2012