december 07, 2011

Vaccine mod meningitis på vej

Share

Vaccine mod meningitis på vej

Schweizisk medicinalfirma er tæt på at lancere en ny vaccine mod meningitis B – den mest udbredte type meningitis i Danmark. Vaccinen er for øjeblikket ved at blive testet på mennesker.

Den schweiziske vaccine beskytter mod meningokok B-bakterier. Den er årsag til en form for meningitis, som sidste år ramte 40 danskere.

Det har ikke tidligere været muligt at vaccinere mod netop denne type meningitis.

Udviklerne er så langt, at vaccinen er blevet testet på flere end 3600 småbørn. Langt størstedelen udviklede en stærk immunrespons mod meningokok B. Der er ikke forlydender om alvorlige bivirkninger.

Vaccinen ligger lige nu til godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur EMA.

Meningitis kan være dødbringende, men også være årsag til alvorlige høretab og døvhed.

Kilde: dr.dk, 21/02/2011