december 23, 2011

Uudholdelig flystøj

Share

Uudholdelig flystøj

Stigende flytrafik over den spanske by Valencia er årsag til voldsom støjforurening. Beboerne frygter for deres hørelse.

For beboerne i den spanske by Valencia, er flytrafikken til og fra byens lufthavn nu ved at være et alvorligt problem på grund af den voldsommestøj.
Under indflyvningen til lufthavnen, passerer flyene forholdsvist lavt henover et boligområde, hvor der er blevet målt støj på op til 90 dB.

Ifølge retningslinjer fra verdenssundhedsorganisationen WHO, må baggrundsstøj i bedboelsesområder ikke overskride 65 dB om dagen og 45 dB om natten. Flytrafikken i Valencia overskider grænserne 25 dB om dagen og 35 dB om natten.

Den voldsomme støj får nu myndighederne til at forsøge at gøre noget ved problemet.
”Vi er ikke kun bekymrede for om loven om støjforurening bliver overholdt, vi skal også være sikre på,at indflyvningsruterne er lagt på en forsvarlig måde, så den ikke går ud over beboernes sundhed,” siger Ramon Isidro Sanchis fra det spanske sundhedsministerium.

Det er en stigning i flytrafikken på 16 procent, der har fået områdets beboere til at råbe vagt i gevær og kræve indgreb mod støjforureningen. Byen er for øjeblikket ved at få udarbejdet støjkort for at kunne fastlægge de rigtige støjparametre i hele byen.

Kilde: www.hear-it.org