december 07, 2011

Ubehandlede høretab går ud over hjernen

Share

Ny undersøgelse viser, at høretab blandt ældre kan få hjernen til at skrumpe.

Høretab blandt ældre kan være en af årsagerne til, at hjernens volumen bliver mindre - grå stof atrofi. Undersøgelsen indikerer dermed, at behandling af høretab medhøreapparater er meget vigtigt.

Forskerne undersøgte MRI-scanninger af personer i alderen 60 – 77 år med høretab – og opdagede, at der var mindre grå stof i hjernens hørecenter end normalt.

Ved scanningerne kunne forskerne se, at forsøgspersonerne havde mindre hjerneaktivitet end normalthørende, når de hørte komplekse sætninger mens de blev scannet.

Ifølge forskerne antyder det en sammenhæng mellem høretabet og den mindre hjernevolumen.

”Når hørelsen svigter med alderen, bør man overveje at gøre noget ved det med eksempelvis høreapparater. Ikke kun for at komme til at høre bedre, men også for at passe på sin hjerne,” siger PhD. Jonathan Peelle, der er hovedforfatter på undersøgelsen.

”Folk hører forskelligt, og selv mennesker med moderate høretab kan komme på hårdt arbejde for at forstå komplekse sætninger.”

Undersøgelsen blev foretaget af forskere på University of Pennsylvania og er offentliggjort i nyeste udgave af tidsskriftet Journal of Neuroscience.

Kilde: mcknights.com, 01/09/2011