december 23, 2011

Trommeslager arresteret for støjgener

Share

Trommeslager arresteret for støjgener

Studerende trommeslager anholdt efter overdrevent udendørs trommespil.

En studerende ved universitetet i New Jersey er blevet arresteret efter at han gentagne gange spillede på sit trommesæt på universitetets udendørs arealer.

Trommesoloerne begyndte om formiddagen, og da trommeslageren Ron Seidel, der læser multimedie på universitetet, blev bedt om at stoppe, kaldte han det for en indskrænkelse i hans ret til at udtrykke sig offentligt gennem sin musik.

Da universitetspolitiet dukkede op ved middagstid forsøgte de at overtale ham til at forflytte sin musikalske udøvelse til et sted hvor det ikke generede de øvrige studerende og universitetets ansatte – for eksempel i et nærliggende musiklokale. Seidel indvilgede og holdt op med at spille.

Freden blev dog kortvarig. Godt en time senere måtte betjentene igen rykke ud. Seidel havde sat sit trommesæt op på græsplænen foran universitetets hovedbygning og var i fuld gang med at hamre løs til stor irritation for alle omkring ham.

Til trods for at betjentene gentagne gange gav ham besked på at holde op, fortsatte han, hvilket betød at betjentene til sidst måtte tage trommestikkerne ud af hænderne på ham og arrestere ham.

Universitetspolitiet har ikke ønsket at kommentere sagen. Ron Seidel blev kort efter løsladt og har undskyldt.

Kilde: www.signal-online.net 08/10/2008