december 07, 2011

Trafikstøj kan give blodpropper

Share

Trafikstøj kan give blodpropper

Ny dansk undersøgelse dokumenterer sammenhæng mellem trafikstøj og slagtilfælde.

Det er den danske forsker Mette Sørensen, der i en ny undersøgelse kan dokumentere en sammenhæng mellem 600 tilfælde af blodpropper eller blødninger i hjernen og støj fra trafik. Det, der populært kaldes for slagtilfælde.

Slagtilfælde rammer hvert år flere end 12.000 danskere og er den tredje mest hyppige dødsårsag i Danmark. 85 procebnt af de, der rammes af et slagtilfælde, dør ikke, men mange kommer efterfølgende til at leve et liv med et invaliderende handicap som følge af slagtilfældet.

Den nye undersøgelse viser, at særligt mennesker over 65 år, som bor i en støjplaget bolig, har høj risiko for at blive ramt af et slagtilfælde.

Den nye undersøgelse er støttet af bl.a. Miljøstyrelsen og blev offentliggjort i går i tidsskriftet European Heart Journal.

Kilde: www.dr.dk, 26/01/2011