december 22, 2011

Trafikstøj hæver blodtrykket

Share

Trafikstøj kan have negativ indflydelse på blodtrykket. Det viser en ny svensk undersøgelse.

Det er forskere fra universitetshospitalet i Lund, der står bag den nye uundersøgelse, der undersøger en direkte sammenhæng mellemstøj og forhøjet blodtryk.

Forskerne indsamlede data der beskrev trafikstøjsniveauet døgnet rundt for 24.000 mennesker og sammenlignede den med informationer om personernes blodtryk.

Resultatet blev, at trafikstøj på 45dB, hvilket er det normale i beboelsesområder, ikke har nogen indflydelse på blodtrykket. Steg lydniveauet derimod til 64 dB, var der en tydelig effekt i form af mange tilfælde af forhøjet blodtryk.

Den gode nyhed er dog, at det kun er meget få mennesker, der regelmæssigt udsættes for trafikstøj i det niveau. Den bedste metode til at sænke sit blodtryk er derfor ikke at undgå trafikstøj, men at spise sundt, undgå salt og sørge for at få motion.

Kilde: www.nydailynews.com 10/09/2009