december 07, 2011

Tolkemyndigheden går på Facebook

Share

Den Nationale Tolkemyndighed, der tager sig af bevillingerne til tolk til sociale aktiviteter, går som en af de første offentlige myndigheder i dialog med brugerne på Facebook.

Når man ansøger om entolk til en social begivenhed – fx en skrivetolk til et bryllup, et foredrag eller andet, skal bevillingen godkendes af Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) i Aabenraa.

Myndigheden har valgt at bruge det sociale netværk Facebook til at lave en hurtig og nem kommunikation med brugerne, der harhøreproblemer eller er døve tegnsprogsbrugere.

Har man en profil på Facebook, kan man få automatiske opdateringer hver gang tolkemyndigheden lægger nyheder op, og man kan følge med i debatten på siden, stille spørgsmål og få svar og dele ideer og erfaringer med andre tolkebrugere.

Tolkemyndigheden er en af de første offentlige myndigheder herhjemme, der vælger at bruge Facebook som en direkte kontakt til brugerne.

Chefkonsulent Bo Kragelund fra DNTM skriver i en pressemeddelelse, at tolkemyndigheden håber at kunne komme endnu tættere på brugerne med det nye tiltag.

”Vi er til at forstå, vi kommunikerer på brugernes præmisser, vi er åbne og vi er hurtige,” skriver han.

Besøg tolkemyndighedens Facebook-side her.