juli 24, 2012

Tidligere kadet får erstatning for høretab

Share

Tidligere kadet får erstatning for høretab

Tidligere elev i den britiske hær får erstatning for høreskade efter manglende høreværn under øvelse.

 

Den 23-årige nu forhenværende officerselev har fået en erstatning på godt 250.000 kr.

Under en øvelse i Norge i 2008 fik hun ikke udleveret de nødvendige høreværn under skydning, og hun har efterfølgende lidt af høretab og tinnitus.

Den kvindelige officerselev, der gik på det prestigefyldte officersakademi Sandhurst, siger til BBC at høreskaden har ødelagt hendes planer om en militær karriere.

Ifølge hendes advokater har hun nu en hørelse, der svarer til en 80-årigs.

Det britiske forsvarsministerium afviser at være ansvarlig for høretabet, men har indvilget i at betale erstatningen som en del af et forlig.

Kilde: bbc.co.uk, 20/07/2012