december 23, 2011

Tekstet radio ved præsidentvalget

Share

Tekstet radio ved præsidentvalget

Når USA går til valg 4. november, vil millioner af amerikanere med høreproblemer kunne følge med i radioen. Den bliver nemlig tekstet.

Når slaget står mellem Obama og McCain, er det på mange måder et historisk valg. Samtidig bliver det første gang, at millioner af amerikanere medhøretab vil kunne følge med i direkte radiotransmissioner.

Med ny teknologi kan det lade sig gøre at udsende simultantekstet radio til HD radiomodtagere (en amerikansk pendant til europæiske DAB-radioer) – og selvfølgelig streamet direkte på nettet. Teknologien udnytter mulighederne i moderne HD radio, hvor det er muligt at bruge en lille del af båndbredden til at udsende tekst i stedet for lyd.

Bag udviklingen af det tekstede radioformat står Icart - International Center for Accessible Radio Technology - et samarbejde mellem et privat firma, der laver kommunikationsløsninger til bl.a. hæren og rumfartsindustrien, Towson University og NPR - National Public Radio - et netværk af public service-radioer, der dækker hele USA.

”NPR er stolt af at kunne være med til at slå bro mellem døve og hørehæmmede og den enestående oplevelse, radioen kan give,” siger direktøren for NPRs udviklingsafdeling, Mike Starling. ”Dette præsidentvalg er historisk – ikke kun på grund af kandidaternes forskellighed, men på grund af forskelligheden blandt de mennesker, der endelig vil kunne få glæde af NPRs dækning af valget.”

Ifølge Gallaudet University erd er syv millioner amerikanere, der enten er døve eller har en kraftig hørenedsættelse og 28 millioner amerikanere, der har problemer med hørelsen.

  • Læs mere på icarts hjemmesideher