Svømning er godt for hørelsen

Share

En rask tur i svømmepølen er ikke kun god motion – det nedsætter også antallet af øreinfektioner med mere end 40 procent. Det viser en undersøgelse blandt den australske urbefolkning, aboriginerne.

Efter at der var blevet bygget svømmepøle i to byer i et distrikt, fulgte en gruppe forskere aboriginerbørnene, og det viste sig at antallet af øreinfektioner som fx mellemørebetændelse blev næsten halveret. På langt sigt vil det redde hørelsen for mange af børnene, der ellers siden hen måtte opgive at gå i skole på grund af høretab.
Ikke nok med at svømningen er gavnlig for hørelsen – antallet af hudinfektioner faldt også drastisk, hvilket betyder, at der skal udskrives langt mindre antibiotika.

Vandet i svømmepølene er kloret kraftigt, og den nye undersøgelse har fået flere australske delstater til at overveje at bygge svømmepøle i afsidesliggende samfund.

Kilde: Politiken, 29/04/2006