december 22, 2011

Støj vigtigere end miljøhensyn for chipsspisere

Share

En amerikansk snackproducent har tilbagekaldt miljørigtig emballage, fordi den var for støjende.

Den amerikanske chipsproducent Frito-Lay brugte sidste år en del kræfter på at skifte plastikemballagen på deres kartoffelchips ud med en mere miljøvenlig, biologisk nedbrydelig pose.

Den nye pose var lavet af plantefibre, men var ganske enkelt for støjende for de kartoffelchipsglade amerikanere.

Efter megen kritik og direkte latterliggørelse på internettet – bl.a. blev der oprettet grupper på Facebook med navne som ”I wanted SunChips, but my roommate was sleeping” (Jeg havde lyst til Sun Chips, men min sambo sov”, red.) - valgte firmaet forleden at skifte tilbage til den gamle emballage.

”Vi er nødt til at lytte til vores kunder. Og vi har hørt hvad de siger meget tydeligt,” siger en talsmand for Frito-Lay.

Kilde: www.telegraph.co.uk, 06/10/2010