december 07, 2011

Støj årsag til fugledød

Share

Det kan være voldsom støj, der står bag mystisk hændelse i USA, hvor tusindvis af fugle faldt døde ned fra himlen.

Historien om de flere tusinde stære, der drattede livløse til jorden ved den lille by Beebe i staten Arkansas nytårsaftensdag, er gået verden rundt. Og sammen med den en hel stribe teorier om, hvad der kan være årsag til de mystiske dødsfald.

Nu mener myndighederne dog, at de har fundet en forklaring på, hvad der er sket, og fugledøden skyldes hverken forgiftning, sygdom eller dårligt vejr.

En talsmand for myndighederne siger, at fuglene formentlig er blevet skræmt af voldsomstøj fra fyrværkeri. Fuglene ser dårligt om natten, og formentlig i panik fløjet ind i træer og bygninger.

Fænomenet med fugle, der pludselig er faldet fra himlen, kendes også i Danmark, og biolog Knud Flensted er helt enig i, at støjen kan være dødelig for fuglene.

”Fugle kan reagere med både chok og stress på kraftig støj og kollektivt gå i panik,” siger han.

Kilder: Wall Street Journal, 03/01/2011 og www.pol.dk 04/01/2011