december 22, 2011

Stigende udgifter skyldes private forhandlere

Share

Stigende udgifter skyldes private forhandlere

Den voldsomme stigning i kommunernes udgifter til høreapparater skyldes de mange private forhandlere. Det mener Sundhed- og omsorgsrådmanden i Århus, Dorthe Laustsen.

Kommunernes udgifter tilhøreapparater er eksploderet, fordi flere danskere end nogensinde før får høreapparater for at kompensere for dereshøreproblemer.

Alene i Århus Kommune er udgifterne steget med 25 procent fra 2007-2008, og udviklingen er stort set identisk i landets øvrige større byer.

Men ifølge Århus Kommunes sundhed- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen, ville stigningen have været langt mindre, hvis det offentlige tilskud til høreapparater, der er købt privat, var mindre. Og det kunne det sagtens være, mener hun.

I et indlæg på Internet-foraet DK-nyt skriver Dorthe Laustsen, at hun sagtens kan forstå at man vælger at købe sit høreapparat privat for at undgåventetiden på de offentlige klinikker, men at statens tilskud til privatkøb er næsten dobbelt så højt som udgiften til et høreapparat i det offentlige.

”Det er skjult erhvervsstøtte og penge ud ad vinduet i millionklassen,” skriver hun.

I stedet foreslår hun en lovændring, der skal medføre at det tilskud man kan få til at købe høreapparatet privat skal modsvare den reelle udgift for et høreapparat i offentligt regi inklusiv udgifter til justering, tilpasning, høreprøve mv.

Kilde: www.dk-nyt.dk 02/10/2009