april 25, 2012

Søvnløshed gør tinnitus værre

Share

Søvnløshed gør tinnitus værre

Søvnløshed kan forværre tinnitus og gøre fantomlydene højere og mere enerverende. Det viser ny undersøgelse.

 

For mennesker, der er plaget af tinnitus, kan perioder med søvnløshed gøre tilstanden endnu værre og gøre lydene høje og permanente.
Det viser en ny undersøgelse foretaget på Henry Ford hospitalet i Detroit.

Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem søvnløshed og hvor voldsomt patienterne oplever tinnitus.

”Tinnitus involverer kognitive, følelsesmæssige og psykologiske processer, der kan gøre tilsatnden værre for patienterne,” siger doktor Kathleen Yaremchuk, der er medforfatter på undersøgelsen. ”Søvnproblemer og søvnløshed kan nedsætte patienternes tolerance i forhold til tinnitus.”

Forskerne har sammenlignet 117 patienter i perioden 2009 – 2011 ved hjælp af spørgeskemaer og interview og fandt en klar sammenhæng mellem søvnproblemer og hvor voldsomt patienterne beskrev generne ved deres tinnitus.

Undersøgelsen viste desuden, at behandling af søvnløsheden førte til at tinnitussen blev mindre generende.

Udover sammenhængen mellem tinnitus og høreproblemer har tidligere undersøgelser også påvist at der kan være relationer mellem tinnitus og forskellige psykologiske problemer.

Kilde: www.prweb.com, 19/04/2012