december 23, 2011

Sommerlejr for unge med høretab

Share

Sommerlejr for unge med høretab

Efter sidste års succes med sommerlejren i Kerteminde, mødes unge med høreproblemer endnu en gang til træf på Fyn i slutningen af august.

Fra 21. – 24. august kommer Fåborg til at stå i høreapparaternes tegn, når unge mellem 18 og 35 år mødes til Ungdomslejr 2008.

Som sidste år, er lejren en blanding af fysiske aktiviteter og netværksdannelse og erfaringsudveksling mellem unge med forskelligehøreproblemer. Formålet er at gøre deltagerne bedre rustet og inspirere dem til at få succes på arbejdsmarkedet, overveje uddannelsesmulighederne eller søge om støtte til de rigtigehjælpemidler.

Sidste år var det fodboldlandsholdets træner Morten Olsen og den gamle Gasolin-guitarist Franz Beckerlee, der kastede glans over arrangementet. I år står den blandt andet på mini-olympiade, rapelling og teambuilding for deltagerne.

Lejren har plads til 50 deltagere og bliver fyldt op efter først-til-mølle princippet.

Det er igen i år musikeren og forfatteren Lotte Rømer, der er en af hovedkræfterne bag lejren.

  • Læs mere om UL 2008 på Høreforeningens hjemmeside og tilmeld digher.