december 07, 2011

Soldater skal screenes for tinnitusfølsomhed

Share

Soldater skal screenes for tinnitusfølsomhed

Amerikanske forskere arbejder på at finde en metode til at afsløre, hvem der er særligt tilbøjelige til at få tinnitus.

En af de mest udbredte krigstraumer for soldaterne, der har været udsendt til krigene i Irak og Afghanistan, erhøreproblemer og tinnitus.

”Tinnitus er en fantomlyd – en opfattelse af lyd, der ikke er der. Og det blevet et stort problem for hæren.” siger professor Jay Piccirillo fra University of Washington.

Støttet af midler fra det amerikanske forsvar, skal han nu stå i spidsen for et forskerhold, der ved hjælp af hjernescanninger skal lede efter udsatte områder i de dele af hjernen, der normalt bliver forbundet med udviklingen af tinnitus hos soldater.

Forskerne håber på at kunne identificere forskelle i hjerneaktiviteten, som kan danne grundlag for en strategi til at undgå tinnitus.

”Vi ved, at mennesker, der er ramt af kraftig tinnitus, har problemer med koncentration, hukommelse, opmærksomhed og andre neurokognitive fukntioner,” siger Piccirillo.

Forskerne har allerede fundet forskelle i hjerneaktiviteten hos mennesker med og uden tinnitus. Både i de nervebaner, der er ansvarlige for hørelse, syn, følesans og korttidshukommelse.

”Der gik et lys op for os, da vi opdagede, at tinnitus ikke kun handler om opfattelsen af lyd. Det er næsten som om hørecenteret har kapret andre dele af hjernen og fået den til at fokusere alt for meget på støjen,” fortsætter han.

Spørgsmålet er nu, om tinnituspatienternes hjerner opførte sig normalt, før de begyndte at høre fantomlydene, eller om ændringerne skyldes tinnitusen.

Derfor skal 200 amerikanske soldater nu hjernescannes ind de sendes i kamp og igen senest ni måneder efter de er kommet hjem.

”Når de tager af sted, er de raske og sunde soldater, men mellem 20 og 40 procent vender hjem med tinnitus,” siger Piccirillo.

Tinnitus skyldes ikke kunstøjskader eller slag. Det kan også opstå som følge af voldsomme følelsesmæssige oplevelser.

Kilde: Washington University in St. Louis, 28/03/2011