december 27, 2011

Soldater rammes hårdt af tinnitus

Share

Soldater rammes hårdt af tinnitus

Britiske soldater i Afghanistan rammes hårdt af høreproblemer og tinnitus. Hver anden får en høreskade, lyder de mest pessimistiske forudsigelser.

Det er ikke mere end en lille måned siden at vi her på hoerelse.info omtalte de store problemer med amerikanske veteraner fra krigene i Irak og Afghanistan, der rammes hårdt af tinnitus. Nu har problematikken også nået de britiske medier.

Således kan avisen The Sun berette, at op mod hver anden britiske soldat, der er udstationeret i Afghanistan, vil pådrage sig enhøreskade som følge af den voldsommestøj, soldaterne bliver udsat for under de intense kampe.

Et af de helt store problemer er, at soldaterne ikke kan bruge dehøreværn de får stillet til rådighed i kampsituationer, fordi høreværnene gør, at soldaterne ikke kan høre indkommende granater.

En anonym artillerist siger: ”Høretab kan betyde tab af liv. Vi har soldater, der kommer hjem til lejren fuldstændig døve. Det er en af de forfærdelige konsekvenser ved at være her, som ingen har lyst til at tale om eller indrømme. Vi er alle sammen klar over, at konsekvensen er, at man bliver nødt til at forlade infanteriet. Jeg kender rigtig mange, der lider i stilhed. De kan ikke bestemme, hvor lydene kommer fra. For dem, lyder alting bare som en brummen.”

Det konservative parlamentsmedlem Patrick Mercer, der selv er uddannet officer, langer ud efter den britiske hær, der ikke foretager ret mangehøreprøver.
”Høretab er et usynligt problem. Bataljonerne tjekker ikke soldaternes hørelse, medmindre de bliver tvunget til det – fordi de ved at der er så mange, der ikke vil bestå.”

Kilde: www.thesun.co.uk, 19/11/2007