december 22, 2011

Soldater får bedre høreværn

Share

Soldater får bedre høreværn

Den amerikanske hær udstyrer nu sine soldater med mere avancerede høreværn. Sprængte trommehinder er den mest udbredte krigsskade.

De amerikanske soldater i Irak og Afghanistan får nu glæde af en ny typehøreværn, der kan indstilles til at beskytte i forskellige niveauer afstøj. Ved hjælp af et tryk på en knap, kan soldaterne indstille høreværnene til at lukke mere eller mindre støj ind alt efter hvilken situation de befinder sig i.

Selv om høreværn har været en del af soldaternes standardudrustning siden 2002, er det stadig svært at få soldaterne til at benytte sig af dem, og 25 procent af de soldater der vender hjem fra aktiv tjeneste, lider afhøreproblemer.

Ifølge den amerikanske hærs egne ørelæger er sprængte trommehinder den mest almindelige krigsskade for de amerikanske soldater.
”En vejsidebombes effekt på trommehinden svarer til at man tager en forhammer og slår et stort hul i en lilletromme,” siger major John Merkley, der er ansvarlig for den amerikanske hærs høreprogram. ”Trommehinden kommer til at fungere lige så effektivt som lilletrommen bagefter.”

US Army har 13 høreklinikker i Irak, Afghanistan, Kuwait og Qatar.

Målet med de nye, justerbare ørepropper er, at soldaterne beholder dem på uden at føle at de mister orienteringsevnen i en kampsituation.Høreskaderne opstår nemlig, når soldaterne ikke bruger høreværnene.

Undersøgelser dokumenterer, at soldater, der bruger høreværn, ikke får høreskader.

Kilde: www.armytimes.com 10/09/2009