december 27, 2011

Sammenhæng mellem svimmelhed og høretab

Share

Tre ud af fire tilfælde af svimmelhed har relation til høreproblemer.

Cirka to procent af befolkningen lider af svimmelhedsanfald. Blandt dem, har tre ud af firehøreproblemer. Det var en af konklusionerne på en spansk videnskabelig konference om vertigo, cholesteatomer og otitis.

Personer, der lider af svimmelhed (vertigo) oplever en følelse af bevægelse, der ikke findes. Andre hyppige symptomer erhøretab,tinnitus, hovedpine, opkast og balancetab.

Forekomsterne af svimmelhed er højst blandt ældre mennesker – op til 30 procent – og mere sjældne blandt unge.

Der kan være en lang række faktorer, der kan være årsag til svimmelhed; øreinfektioner imellemøret eller det indre øre, slag på hovedet, vira, euforiserende stoffer og dårligt blodomløb.
”Fordi balanceorganet sidder så tæt på cochlea i det indre øre, er det meget almindeligt at hørelsen bliver påvirket,” siger Dr. Gonzalo Corvera.

Ifølge hans kollega, Dr. Nicolás Pérez, er svimmelhed skyld i fem procent af alle besøg hos ørelægen. Det er vigtigt for personer, der lider af svimmelhed at få hørelsen undersøgt, da der i tre ud af fire tilfælde også er tale om høreproblemer.

Kilde: www.hear-it.org