januar 30, 2012

Sammenhæng mellem høretab og søvnapnø

Share

Sammenhæng mellem høretab og søvnapnø

Forskere finder mulig sammenhæng mellem akut høretab og søvnapnø.

 

Forskere fra Taiwan har fundet en sammenhæng mellem akutte, uforklarlige høretab og søvnapnø.

Selv om forskerne ikke direkte kan påvise om søvnapnø kan give høretab, er der en statistisk sammenhæng, som tyder på, at de to ting kan være forbundet.

Søvnapnø er betegnelsen for, at man holder op med at trække vejret, når man sover. Manglen på i ilt i blodet gør, at man vågner ofte og får sin søvn forstyrret.

Læger behandler tilstanden ved, at man enten bliver sluttet til en maskine med en maske, der assisterer med vejrtrækningen mens man sover – eller ved at man skal tabe sig.

Forskerne er stadig usikre på, hvorvidt høretabet kan relateres til behandlingen af søvnapnø – eller om det skyldes de påvirkninger af kredsløbet, som søvnapnøen medfører.

Undersøgelsen, der omfattede næsten 20.000 mennesker, viste, at mænd, der har fået et akut høretab, har 48 procents forhøjet sandsynlighed for, tidligere at være diagnosticeret med søvnapnø.

Tallet for kvinder var væsentligt lavere, og forskerne var ikke i stand til at tage højde for andre faktorer såsom rygning, alkohol og spisevaner.

Kilde: www.healthcare-today.co.uk, 24/01/2012