december 23, 2011

Sammenhæng mellem gigt og høretab

Share

Spansk undersøgelse viser forhøjet risiko for høretab blandt gigtpaptienter.

Undersøgelsen stammer fra Universitetshospitalet i Valencia, hvor man fandt ud af, at halvdelen af gigtpaptienterne også havdehøreproblemer.

Undersøgelsen omfattede 301 deltagere, hvoraf 194 var gigtpatienter. Gennemsnitalderen i denne gruppe var 40 år. De resterende 107 deltagere udgjorde en kontrolgruppe af raske. Her var gennemsnitsalderen en smule ældre, nemlig 47 år.

Alle deltagere gennemgik enhøreundersøgelse med rene toner i syv forskelligefrekvenser. Det afslørede, at 43 procent af gigtpatienterne havdehøretab - i modsætning til kun 16 procent af kontrolgruppen.
Der var primært tale omsensorineurale høretab.

I undersøgelsen var der desuden en klar overvægt af høretab blandt kvinderne. 71 procent af de gigtplagede kvinder havde et høretab mod kun 41 procent af kvinderne i kontrolgruppen.

Høretabene opstod desuden tidligere hos de gigtramte. Her var gennemsnitsalderen for høretab 41 år - mod 52 år blandt de raske deltagere.

Tidligere undersøgelser har også påvist en sammenhæng mellem gigt og høretab, men det til trods er det ikke kutyme at foretage en høretest i forbindelse med gigtundersøgelser.
Forskerne bag undersøgelsen anbefaler derfor at man får sin hørelse tjekket, hvis man lider af gigt.

Kilde: www.hear-it.org