december 27, 2011

Sådan regnes grænseværdierne ud

Share

Sådan regnes grænseværdierne ud

Det kan være svært at bevise, at støj kan påvirke helbredet. For eksempel skaber trafik både luft- og støjforurening – så hvordan kan man adskille de to ting?

Verdenssundhedsorganisationen WHO bruger samme fremgangsmåde, som når de udregner effekten af andre forureningskilder som rygning eller ozon. De finder en række husstande med unormalt høj støjpåvirkning og sammenligner døds- og sygdomstallene med husstande i rolige omgivelser.

WHOs forskere undersøger også grupper i beolkningen med særlige sygdomme såsom hjerteproblemer og forsøger at se, om de er en sammenhæng mellem at være udsat forstøj og forhøjet dødsrisiko.

Sidst, men ikke mindst sammenligner forskerne tal fra de støjkort, der findes over en række europæiske byer, som viser, hvor i byen støjen er værst. Når man ved, hvor mange der bliver udsat for støj, kan man lave et overslag på, hvor mange der vil dø eller blive syge af at blive udsat for kraftig støj og hvor mange år, støjen i gennemsnit vil forkorte et liv med.

Og hvorfor er det så potentielt dødbringende at være udsat for støj? Primært fordi støj er en voldsom stressfaktor.
Forskerne er endnu ikke helt enige om, hvor mange dB kronisk påvirkning der skal til, før man får tinnitus eller hjerteproblemer, men WHOs ”Night Noise Guidelines for Europe” – organisationens retningslinjer for, hvor meget støj et menneske kan tåle om natten – kan bruges som tommelfingerregel. Retningslinjerne indeholder grænseværdier, der, hvis de overskrides regelmæssigt om aftenen, kan have konsekvenser for helbredet.

Grænseværdien for, hvornår støj kan fremprovokere hjerteproblemer, er en kronisk støjpåvirkning på 50 dB eller mere. For søvnforstyrrelser er grænseværdien lavere – 42 dB, og almindeligt ubehag ved bare 35 dB.
Grænseværdien for, hvornår børns indlæringsevne påvirkes negativt, er 55 dB nat og dag. 55dB svarer nogenlunde til støjniveauet i en travl restaurant.

Kilde: www.dailyherald.com, 24/09/2007