december 27, 2011

Så hør dog efter, skat!

Share

Med vanlig tysk grundighed kan en undersøgelse fra vore sydlige naboer nu slå fast, at tre ud af fire bliver irriteret over, at deres mand eller kone ikke hører efter. Kun fem procent går ud fra, at det kan skyldes problemer med hørelsen.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1045 tyskere i alderen 30 – 60 år. Størstedelen af deltagerne – 95 procent af kvinderne og 98 procent af mændene – gav udtryk for, at deres største ønske var, at deres partner skulle høre efter, hvad de sagde.

88 procent af alle deltagerne mente, at det var meget vigtigt at behandlehøreproblemer. De svarede ja til, at de ville foreslå deres partner at fåhøreapparater, hvis han eller hun fik ethøretab.
Til trods for dette er der kun ca 3 millioner høreapparatbrugere i Tyskland – ud af et skøn på 16,5 millioner tyskere, der rent faktisk har høreproblemer.

Som en lille note er det værd at bemærke – igen med tysk grundighed – at små gaver i det daglige slet ikke er så vigtige. Kun 2 procent af kvinderne mente at gaver var vigtige, mens mændene over en kam var ligeglade.

Det var ligeledes kun to procent af kvinderne og tre procent af mændene, der ønskede at deres partner skulle være parat til at snakke med dem når som helst døgnet rundt.

Kilde: www.hear-it.org