december 23, 2011

Private investerer i høreapparataktier

Share

Private investerer i høreapparataktier

I en tid med finanskrise og økonomisk nedtur ser det ud til, at private investorer anser høreapparater for at være en sikker aktie.

På trods af dystre udsigter for de store danske høreapparatproducenter det seneste par måneder, ser det nu ud til at december måned tegner lysere end forventet.

Som vi tidligere har fortalt på hoerelse.info, betød den globale finansielle krise, der begyndte i oktober, at salget afhøreapparater på verdensmarkedet faldt drastisk. Det betød naturligt nok, at høreapparatfirmaernes aktier – ligesom stort set alle andre aktier – begyndte at dykke voldsomt i værdi.

Nu ser det dog ud til, at private investorer, som forsøger at redde sig igennem finanskrisen uden at miste hele opsparingen, forsøger at bruge høreapparataktierne som en økonomisk redningsplanke.

Årsagerne kan muligvis være, at der i Danmark og flere andre europæiske lande er et stort ”sikkert” marked for høreapparater, fordidet offentlige hvert år aftager store mængder apparater.

I USA er høreapparatmarkedet dog også faldet mindre end frygtet. I oktober faldt markedet med hele fire procent, mens faldet i november fladede ud til kun en halv procent.

Kilde: www.finansnyheder.dk, 17/12/2008