december 27, 2011

Potenspiller kan give høretab

Share

Potenspiller som Viagra kan medføre helt eller delvist høretab. Lægemiddelstyrelsen er opmærksom på problemet.

I USA er der indrapporteret 29 tilfælde, hvor mænd har oplevethøretab efter at have taget potenspiller. Det har fået de amerikanske sundhedsmyndigheder til at pålægge de firmaer, der producerer pillerne, at tilføje akut høretab som en af mange mulige bivirkninger ved lægemidlet.

I en tredjedel af tilfældene var høretabet kun midlertidigt, mens de resterende mistedehørelsen permanent efter at have indtaget de potensfremmende piller.

De amerikanske sundhedsmynigheder har nu skrevet på deres hjemmesider, at mænd, der opleverhøreproblemer i forbindelse med pillerne, omgående bør holde op med at bruge dem.

I Danmark er flere end 73.000 mænd i behandling med enten Viagra, Cialis eller Levitra, som de mest udbredte piller hedder.

Den danske lægemiddelstyrelse er opmærksom på problemet og skal i november måned sammen med repræsentanter for de øvrige EU-lande diskutere sagen med de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Resultatet vil formentlig blive, at høreproblemer bliver tilføjet listen af mulige bivirkninger, der skal findes i alle lægemidler, der sælges i Danmark.

Kilde: www.ekstrabladet.dk 24/10/2007