december 22, 2011

Porcelænsarbejder får anerkendt høretab som arbejdsskade

Share

Porcelænsarbejder får anerkendt høretab som arbejdsskade

En tidligere ansat ved porcelænsfabrikken Royal Copenhagen har fået sit høretab anerkendt som en arbejdsskade. Efter arbejdsulykke i 2004 får han nu millionerstatning.

Den 59-årige tidligere porcelænsarbejder kom til skade ved en arbejdsulykke tilbage i 2004. Her faldt han, da store vogne med porcelæn skulle flyttes fra et sted til et andet. På grund af at fabrikken var ved at flytte i nye lokaler, måtte han flytte vognene med håndkraft, og her kom han så slemt til skade, at han mistede sin førlighed.
Smerterne i dag er så voldsomme, at han ikke kan sidde stille mere end tyve minutter ad gangen.

Oveni erstatningssummen har han fået anerkendt enhøreskade, som ikke stammer fra selve arbejdsulykken. Den er formentlig blevet grundlagt tilbage i starten af 1970’erne, da manden begyndte at arbejde på Royal Copenhagen. Dengang fandtes der hverkenhøreværn ellerarbejdsmiljøregler.

Produktionsdirektør Thomas Hebo Lønholdt fra Royal Copenhagen siger, at det i dag er den del af hverdagen, hele tiden at tænke i forbedret arbejdsmiljø.
”I øjeblikket har vi blandt andet fokus på støj, varme og sollys,” siger han.

Den tidligere ansatte har modtaget en erstatning på 1,8 millioner kroner.

Kilde: nyheder.3f.dk 18/01/2009