december 27, 2011

Pilot med høretab vender hjem

Share

Pilot med høretab vender hjem

Den 28-årige svenske pilot Johann Hammarström har et høretab. Siden marts har han fløjet jorden rundt for at gøre opmærksom på høresagen. I morgen er turen slut.

Johann Hammarströmm kalder sit projekt World Flight for Hearing, og overalt hvor han er kommet frem, har han brugt opmærksomheden omkring projektet til at fortælle om høreproblemer og løsninger på dem.

Når han i morgen klokken 14 lander i Barkaby lufthavn ved Stockholm, vil han have fløjet 34.000 sømil og sat en række rekorder. Det er første gang en pilot med nedsat hørelse flyver jorden rundt, første gang et letvægtsfly flyver jorden rundt med skandinavisk besætning og første gang et dieseldrevet fly bliver brugt til en jordomflyvning.

Dermed vil han også have nået de mål, han har sat sig med hele projektet:

  • at skabe opmærksomhed omkring høreproblemer
  • at vise mulighederne på trods af høreproblemer med moderne teknologi
  • at inspirere andre med nedsat hørelse til at sætte sig mål og forfølge dem
  • at hjælpe til at skaffe midler til brugerorganisationer og forskningsprojekter, der har med høresagen at gøre

Flyveturen har bragt Hammarström over fem kontinenter i løbet af 57 etaper.

  • Besøg projektets hjemmesideher.